







Vi har muliggjort en pædagogisk anvendelse af et dataopsamlingsprogram. Vi kan med andre ord indsamle data og knytte dem sammen med deres position med eller uden GPS-enhed. Herved kan de indsamlede data på let vis ses på et kort. Ligeledes kan dataene visualiseres i grafer og diagrammer på let vis.

Det kan måske lyde vanskeligt og kedeligt, men via programmet CyberTracker har vi gjort det overskueligt og muligt for selv uøvede computerbrugere. Vi har desuden udviklet videoguides og vejledninger, der trin for trin guider dig sikkert gennem arbejdet. Dem finder du i fanen eksempler her på siden.
Enhver lærer kan med udmedskolen.dk lave dataindsamling med sine elever/studerende i eget lokalområde i netop det emne, de er optaget af. Vi har lavet eksempler på affaldsregistreing, trafikmåling og miljøregistrering i vores lokalområde, men mulighederne er nærmest uendelig, da CyberTracker og udmedskolen.dk muliggør individuel tilpasning.
Udmedskolen.dk henvender sig til undervisere/studerende, elever fra folkeskolens 4. klasse og op efter. Således også til fagligt arbejde efter folkeskolen som fx gymnasier. Ligeledes vil fagområder med dataindsamling – kommuner, miljøforaltninger, miljøorganisationer, biologer, geografi interesserede og lignende kunne drage fordel af udmedskolen.dk. Helt simpel kan programmet anvendes til at stedfæste billeder, dvs. geotagge.
Arbejdet med udmedskolen.dk foregår ved simpel indtast på en minicomputer – pocketpc, smartphone eller lignende. Som det ses herunder foregår alt via ikoner og kræver således ikke særlige computerkompetencer eller læsefærdigheder. Alt kan tilpasses målgruppen og data-interessen.
Efterbehandlingen af dataene er ligeledes simpel, idet udregninger og datahåndtering er automatiseret. Således kan dataene analyseres umiddelbart uden tunge udregninger – alt præsenteres appetitlig og grafisk. Er der behov for dybere databehandling er dette også muligt – enten i CyberTracker eller i regneark, da alle data kan eksporteres i databaseformat.
Udmedskolen.dk er udviklet af Søren Juulsgaard fra Sofiendalskolen ved Aalborg. Du kan downloade videoguides, billeder, undervisningseksempler og læse alle tanker og ideer i projektet på projekthjemmesiden http://udmedskolen.dk/. Er du interesseret i mere information, har spørgsmål eller gerne vil prøve udmedskolen.dk, må du endelig kontakte mig på juulsgaardsoeren@gmail.com eller mobil 3027 9898.
/Søren Juulsgaard – projektleder på udmedskolen.dk [januar 2009]
Download pdf-dokument om udmedskolen.dk
Udmedskolen.dk er et udviklingsprojekt, der er økonomisk støttet af www.skolenforfremtiden.dk.

Date Posted: 27 jan 2009 @ 11 00 AM



Comment Meta:
More Options ...

Categories
Tag Cloud
Blog RSS
Comments RSS

Void
Life « Default
Earth
Wind
Water
Fire
Light 